MINIMOR.DK

 

 

 

 

Dorte Rømer
  – nu som mini-mor.

 

 

 

Har jeg svigtet jer? Næh…men min kære webudbyder understøtter ikke Mac. Små, irriterende ting i et Minimor univers, da det medfører en lind strøm af krumspring; først skriver jeg på min egen computer…så omdøber jeg filen, gemmer den i et andet format og lægger den op i en dropbox…så låner jeg min mands computer på arbejdet, åbner en virtuel Windowscomputer og henter filen. Undervejs har den så ikke savet ændringer – og den flytter også tegn på tastaturet så der står %%!&&!& i stedet for . & -.

Efter at havet dikket den virtuelle computer til at logge ind på min hjemmesides administration, skal jeg så veksle mellem at skrive fra det rigtige tastatur og det virtuelle. Det glemmer jeg så…og siden loader teksten ind med sin helt egne ideer om tekstombrydning. Til sidst bliver jeg så pisse gal, at jeg er ved at tisse i bukserne – og så lader jeg det stå som det er, for at DU kan læse nyt.

 

IT-mobberi for voksne?! Helt bestemt!
Men så kommer der da lidt til dig :-)

 

God dag!
Kram fra Minimor aka Dorte Rømer

 

 

 

 

     Minimor in persona, foto af Hanne Paludan Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til de store tanker om de små ting.

For det er sådan jeg føler mit liv er blevet.
Her har jeg rendt rundt og optrådt under teltdugen på blokvognen og været på turne nonstop i næsten 25 år – og pludselig, så ligger tager jordkloden én hurtig omdrejning,

og så vågner man og finder sig selv gift, gravid og med ejerbolig. Velkommen på bagsiden! Der var mere til livet end sit eget spejlbillede!

Og så det barn der…hold kæft man skal lære meget på kort tid! Og man lærer ikke så hurtigt som de små kræ, det er helt sikkert! Og jeg er ikke sådan en karriere-mor, eller en ”rigtig” blød, bollebagende mor…næh, følgende samtale viste hvem jeg er;

 

 

 

”Du er ikke sådan en rigtig supermor” udbrød en Hellerupmor en dag. ”Nej” svarede jeg , ”jeg er nok over i den fedtfattige ende af spektret – jeg er sådan en mini-mor – ligesom mælken, men så må man få mere af mig i stedet for, det er vel godt nok...”

Mini-mor, det er mig! Mor til et minimenneske, og en der ikke kan det hele. Dén køber jeg. Det er min titel, min nye identitet. For hvad fanden er en super-mor? En der kan og ved det hele? Det lyder dødkedeligt, elitært og stressende. Jeg vil hellere lære... og jeg har en skidesjov underviser. Hun er nu 2 ½  - og hun VED at 10 kilo hundemad fylder 22 kvadratmeter, for det har hun vist mig.

Så hænger du med? Jeg lover ikke at fable om hvor hårdt det er – eller hvor fantaaaaaastik det er at blive mor. Men du må gerne læse med om alle de underlige tanker det giver mig!  

 

 


 

Også velkommen til de nye læsere fra internetmagasinet Kvindetid.dk!

 

 

 

 

 

 

Dorte Rømer   

www.soul-o.com

 Opdateret             6. Juni 2013

 Nyeste klumme     Job og myrer